Er du sikker?

{{news.DateString}}

{{news.Title}}

Lyt til nyheden: 

Kære chauffør

Det er en svær tid, vi er midt i, og det er en situation, ingen af os har oplevet før. Informationer flyver på kryds og tværs – mange fornuftige og baseret på fakta, men desværre også mange forkerte informationer, der kun bidrager til tvivl og frygt.

Vi har derfor også fuld forståelse for, at du kan være bekymret, og at du kan være i tvivl om, hvordan du bedst skal håndtere dit arbejde, indtil vi vender tilbage til normale tilstande. 

Derfor får du her de retningslinjer, der gælder lige nu – og som du skal følge, indtil andet meldes ud. Det er vigtigt at understrege, at disse retningslinjer bygger på myndighedernes anbefalinger og gælder alle trafikselskaberne i Danmark.

Betaling:
Kunderne kan fortsat betale med kontanter, men vi opfordrer til at benytte app eller rejsekort. Der er udleveret engangshandsker til dit busselskab, som du kan benytte, hvis du skal håndtere kontanter.

Bemærk også, at Skolekort, Ungdomskort og alle øvrige kort gælder helt som normalt.

Antal og fordeling af kunder i bussen:
Du kan medtage det antal kunder, der er siddepladser til i bussen. (OPDATERET) Du kan afspærre de forreste sæder i bussen. Der er sendt skilte til dit busselskab, som skal benyttes, så kunderne møder det samme budskab uanset bustype. 

Er du syg eller særligt udsat?
Er du syg, skal du selvfølgelig blive hjemme og i øvrigt følge sundhedsmyndighedernes anbefalinger. Er du særligt udsat (i risikogruppen), skal du tale med din læge og din arbejdsgiver om, hvordan du skal forholde dig.

Undlad at lave egne regler og retningslinjer
Vi kan konstatere, at nogle få chauffører har indført egne retningslinjer i bussen - særligt i forhold til betaling og afspærring af sæder. Det er naturligvis ikke i orden, og det stiller alle andre chauffører i en endnu sværere situation.

Hvis du er i tvivl om, hvad der gælder

Vi følger situationen tæt, og vi lover, at vi orienterer dig her på ChaufførNet, hvis retningslinjerne ændrer sig. Så er du i tvivl, er det her, du skal holde dig opdateret.

Stil spørgsmål på ChaufførNet
Vi vil gerne bede dig om, at du sender os input og spørgsmål her på ChaufførNet og ikke på fx Facebook. På den måde har vi et samlet overblik over de spørgsmål og udfordringer, I oplever som chauffører for tiden. Det er vigtigt, når vi skal vurdere evt. nye tiltag.

Kæmpe stor tak!

Sidst, men ikke mindst, vil vi gerne takke dig for din indsats. Du varetager en enormt vigtig opgave, fordi du sikrer transport til alle de mennesker, vi, som samfund, har hårdt brug for kommer på arbejde. Tak for det!

Midttrafik


Hvor relevant var denne nyhed?


{{comment.CreatedDate | date:'dd/MM-yyyy'}}

Ingen svar svar
Log ind eller opret bruger for at læse og skrive kommentarer samt for at bedømme nyheden

Skriv en kommentar

{{comment.UserName}}
{{comment.CreatedDate | date:'dd/MM-yyyy'}}

{{comment.Likes}} Svar Ingen svar Skjul svar Vis svar
{{subcomment.UserName}}
{{subcomment.CreatedDate | date:'dd/MM-yyyy'}}
{{subcomment.Likes}}
Svar