{{news.DateString}}
{{news.Title}}
Lyt til nyheden:
Fra 6. august må kunderne igen betale med kontanter og veksle penge i Midttrafiks busser.
Vi ønsker fortsat at passe godt på jer chauffører og har i den forbindelse gjort følgende:
- Indhentet råd om værnemidler fra Præhospitalet.
- Lavet en startpakke med værnemidler, som busselskaberne kan hente hos Midttrafik. Startpakken indeholder visirer, mundbind, handsker og håndsprit til alle chauffører i 14 dage. Herefter skal busselskaberne selv stå for indkøb af værnemidler.
- Fortsat opfordring til kunderne om at benytte Midttrafik app, Midttrafik webshop eller rejsekort, hvis det er muligt.
- Opfordring til kontantbetalende kunder om at holde afstand, have god håndhygiejne og undgå ansigtskontakt med chaufføren.
-
En gulvstreamer ved chaufførlågen skal guide kunderne til at placere sig, så de kigger i køreretningen fremfor på chaufføren. Den samme anbefaling bliver givet til kunder, der deler sæderække.
Midttrafik åbner for det betjente salg på baggrund af følgende:
- Transportministeren har bedt trafikselskaberne i Danmark om at gå i dialog med busselskaberne, så kontantbetaling kan genindføres.
- Forbrugerombudsmanden har pålagt trafikselskaberne at følge loven om kontantbetaling. Det betyder, at vi skal modtage kontanter, når vi også tjekker billetter.
- Midttrafik har modtaget mange kundeklager, fordi kunderne ikke kan betale med kontanter.
- Midttrafik har lavet en rundringning til de 7 største busselskaber. Det er vores opfattelse, at langt de fleste chauffører er trygge ved at modtage kontanter igen.
- Midttrafik ønsker at åbne for det betjente salg inden ungdomsuddannelserne åbner i uge 33 og alle kunder er tilbage fra ferie.
Fremtidige tiltag:
- Et pilotforsøg med betaling med betalingskort i rute 100 skal afdække, om det er muligt at flytte kunder, der ønsker at betale med kontanter over til betaling med betalingskort. Bliver igangsat i efteråret 2020.
- Midttrafik vil undersøge, om plexiglas ved chaufførlågen er muligt at indføre ved køb af nye busser (kontrakter). Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at få en forhåndsgodkendelse fra myndighederne af eftermontering af plexiglas i Midttrafiks nuværende busser. Midttrafik har undersøgt det i forbindelse med opstart af et pilotforsøg i Randers, som vi måtte lukke ned igen.
{{comment.CreatedDate | date:'dd/MM-yyyy'}}
Log ind eller opret bruger for at læse og skrive kommentarer samt for at bedømme nyheden
{{comment.UserName}}
{{comment.CreatedDate | date:'dd/MM-yyyy'}}
{{comment.CreatedDate | date:'dd/MM-yyyy'}}
{{subcomment.UserName}}
{{subcomment.CreatedDate | date:'dd/MM-yyyy'}}
{{subcomment.CreatedDate | date:'dd/MM-yyyy'}}
{{subcomment.Likes}}