Bybuslinje 4 i Odder
Til køreplanskiftet 28. juni 2020 fik Odder by en ny bybuslinje 4, som betjener den vestlige del af byen.
Linje 4 er tilpasset de mest benyttede afgange på Letbanen morgen og eftermiddag.
Morgenafgangene er tilpasset ankomsttider til Aarhus H og Aarhus Universitetshospital omkring kl. 7.30 - 8.30. Eftermiddagsafgangene er tilpasset afgange fra Aarhus H og Aarhus Universitetshospital omkring kl. 14.00 - 16.00.
Se kort over linje 4 nederst på siden.
4 - Banegården - Snærildvej - Løkkegårdsvej - Vestermarken - Stampmøllevej - Rådhusgade - Banegården
Køreplanen har tre morgenafgange og fire eftermiddagsafgange, som kører alle hverdage.
Linje 4 betjener den vestlige del af Odder by og har forbindelse til Letbanen ved Rude Havvej.
Der er tre morgenafgange og fire eftermiddagsafgange på linjen, som kører alle hverdage.
Linje 4 kører altid samme vej rundt med start ved Odder Busterminal via Nørregade og Snærildvej til Løkkegårdsvej, Vestermarken og Vestermarkskolen.
Ved Vestermarkskolen vender bussen ved skolen, og den stopper både ved skolen og ved Saloparken. Herefter kører den via Vendelundsvej til Stampmøllevej og ud til Rådhusgade.
Ved stoppet ved Ballevej/Rådhusgade er der forbindelse til Letbanen mod Aarhus ved Letbanestoppet ved Rude Havvej. På Rådhusgade betjenes alle stoppesteder i retning mod busterminalen, og turen slutter ved Odder Busterminal.
Om morgenen er afgangene tilpasset mødetider i Aarhus H og ved Aarhus Universitetshospital mellem kl. 7.30 og 8.30.
Om eftermiddagen er forbindelsen tilpasset afgange fra Aarhus H og Aarhus Universitetshospital mellem kl. 14.00 og 16.00, og der er forbindelse med Letbanen ved Odder Station, hvor bybuslinje 4 holder samme sted som de øvrige bybuslinjer.
Linje 1-3 kører fortsat i dagtimerne.
I bybusserne i Odder kan du benytte de sædvanlige billetformer. Du kan blandt andet benytte Midttrafik app og rejsekort.
Hvis du i forvejen har et pendlerkort fra Odder til for eksempel Aarhus, så behøver du ikke ekstra billettering for at benytte bybusserne, da Odder by indgår i zonerne.
Odder er en by med mange pendlere. Dagligt pendler næsten 3000 borgere ud af Odder by, og ca. 2/3 pendler til Aarhus Kommune.
Odder Kommune har derfor ønsket at give borgerne bedre muligheder for at benytte bybussen i Odder som en del af den daglige pendling til og fra arbejde. Det har resulteret i den nye bybuslinje 4, som er tilpasset de mest benyttede pendlerafgange på Letbanen.