Hvad koster et Ungdomskort?

Ungdomsuddannelse (UU)

Hvis du går på en ungdomsuddannelse og skal med bus, letbane eller tog hver dag, så er Ungdomskort altid den billigste løsning for dig. Prisen er den samme, uanset om du vælger Midttrafik app eller rejsekort som leveringsform. Det koster dog 50 kr. at købe et rejsekort første gang.

Prisen er 13,00 kr. om dagen - 390,00 kr. for 30 dage. 

Se, hvor meget du sparer i forhold til et pendlerkort 

Videregående uddannelse og 16-19 år og ikke under uddannelse (VU/XU)

Hvis du går på en videregående uddannelse eller er mellem 16- 19 år og ikke under uddannelse, kan Ungdomskort være det billigste for dig, hvis du rejser mere end 4 zoner og skal med bus, letbane eller tog hver dag. Prisen er den samme, uanset om du vælger Midttrafik app eller rejsekort som leveringsform. Det koster dog 50 kr. at købe et rejsekort første gang.

Prisen er 20,60 kr. om dagen - 618,00 kr. for 30 dage.

Se, hvor meget du sparer i forhold til et pendlerkort 

Der kan være forhøjet egenbetaling for dig, som rejser meget langt og går på en videregående uddannelse.