Flextrafik nyhedsbrev
December 2019
Kontaktudvalgsmøde
Den 10. oktober var det nye Kontaktudvalg samlet til møde. På dagsordenen var bl.a. status på Midttrafiks drift, kommende udbud og Flexbus. På Midttrafiks extranet finder du en oversigt over Kontaktudvalgsmedlemmerne, kommissorium, dagsordner og referater.
Observationer ved indgang C og J på AUH, Skejby
I forbindelse med de trafikale udfordringer ved Skejby Sygehus, indgang C og J, har Region Midtjylland haft en medarbejder til at kigge nærmere på trafikken ved indgangene. I den forbindelse har Regionen desværre også set uheldige situationer, som de har bedt Midttrafik om at følge op på:
- Det er alene tilladt at ryge på AUH i de opstillede rygeskure – det er IKKE tilladt at ryge andre steder
- Det er IKKE tilladt at holde på de afmærkede pladser til ambulancer
- Det er IKKE tilladt at holde på de afmærkede pladser til handicapparkering
- I forbindelse med pauser eller ingen køreordre, er det IKKE tilladt at holde ved indgangene - det er kun tilladt at holde ved indgangene i forbindelse med af- og pålæsning.
Indvielse af det nye Akutcenter i Viborg
Det nye akutcenter på Regionshospitalet Viborg bliver officielt indviet af H.K.H. Kronprinsessen mandag den 9. december 2019 om formiddagen. I den forbindelse vil der i tidsrummet kl. 10.00 – 12.30 ikke være mulighed for at køre patienter med siddende transport til indgang A, Heibergs Alle 5A. Chaufførerne skal i stedet køre til indgang B (v/Skadestue og Lægevagt), Heibergs Alle 5B. Ved Indgang B vil der stå Røde Kors medarbejdere, der er klar til at guide de patienter, der ikke skal følges til afdelingerne af chaufførerne.
Husk byttepenge
Midttrafik indførte den 1. december 2019 mulighed for, at kunderne kan få penge tilbage på op til nærmeste 100 kr., når de betaler for turen. I den forbindelse er alle informationsfoldere om Flextur og Flexbus ugyldige pr. 1. december 2019, og du skal derfor fjerne folderne fra vognen. Midttrafik udarbejder et nyt informationsmateriale, du kan udlevere til kunderne i stedet. Informationsmaterialet forventes klar i det nye år.
Afregningskontoret
Til information holder Midttrafiks afregning lukket mandag den 23. december 2019.
Dialyseklinikkernes åbningstider jul og nytår
Afdeling/dato | Horsens | Skejby | Randers | Viborg | Holstebro |
---|---|---|---|---|---|
23.12.19 | 07.00 - 21.00 | 07.30 - 22.30 | 07.30 - 21.30 | 07.15 - 22.00 | 07.30 - 22.30 |
24.12.19 | 07.00-14.30 | 07.30-15.00 | 07.30-15.00 | 07.15-14.45 | 07.30-15.00 |
25.12.19 | 07.00 - 21.00 | 15.00 - 21.30 | 14.00 - 21.30 | 07.15 - 22.00 | 14.00 - 22.00 |
26.12.19 | 07.00 - 14.30 | 07.30 - 22.30 | 07.30 - 21.30 | 07.15 - 14.45 | 07.30 - 22.30 |
27.12.19 | 07.00 - 20.00 | 07.30 - 22.30 | 07.30 - 21.30 | 07.15 - 22.00 | 07.30 - 21.30 |
28.12.19 | 07.00 - 14.30 | 07.30 - 22.30 | 07.30 - 21.30 | 07.15 - 14.45 | 07.30 - 22.30 |
29.12.19 | Lukket | 07.30 - 22.30 | 07.30 - 21.30 | 07.15 - 14.45 | 07.30 - 22.30 |
30.12.19 | 07.00 - 21.00 | 07.30 - 22.30 | 07.30 - 21.30 | 07.15 - 07.30 | 07.30 - 22.30 |
31.12.19 | 07.00- 14.30 | 07.30 - 15.00 | 07.30 - 15.00 | 07.15 - 14.45 | 07.30 - 15.00 |
01.01.20 | 09.00 - 22.30 | 15.00 - 22.30 | 14.00 - 21.30 | 07.15 - 22.00 | 14.00 - 22.00 |