Flextrafik nyhedsbrev
Juli 2021
Andre regioner: Hvem skal jeg ringe til?
Hvis du har behov for at kontakte Driftscentret, ringer du til Midttrafik - også selv om du befinder dig i en anden region end den, hvor bilen har hjemzone. Eneste undtagelse er skolekørsel i Sydtrafik (Vejle området), her må du meget gerne kontakte Sydtrafik direkte.
Fokus på kundeservice
Kører du med svagtseende og blinde kan det skabe stor tryghed, hvis du fortæller, om der er andre personer med i vognen, inden du hjælper kunden ind i vognen. Det skaber også tryghed, når du informerer om omvejskørsel/samkørsel videre på turen, så behøver kunden ikke at bekymre sig undervejs. Der skal ikke så meget til for at gøre turen til en rigtig god og tryg oplevelse.
Fortsat krav om brug af mundbind
Da der er snak om fjernelse af kravet om mundbind forskellige steder i samfundet, skal vi understrege, at der fortsat er krav om brug af mundbind i den offentlige trafik og dermed også i Flextrafik for alle, uanset vaccination eller ej. Når dette ændres, vil det blive meldt ud.
Hvor bestiller kunderne kørsel?
Vi er blevet opfordret til at opliste, hvilke kontaktmuligheder kunderne i Region Midtjylland har ved kørsel med Flextrafik:
- Patientbefordring: Tlf. 7023 6248 mandag-fredag kl. 08.00 -12.00.
- Handicapkørsel/Flextur/Flexbus: Tlf. 8740 8300 mandag-søndag kl. 08.00 -16.00
- Kommunalkørsel, fx kørsel til læge eller genoptræning: Kontakt borgerservice i egen kommune.
Serviceniveau på Flextur
Serviceniveauet på en Flextur er som udgangspunkt fra kantsten til kantsten. Men hvad betegnes som kantstenen i den virkelige verden?
Rejsereglerne for Flextur siger, at ”du bliver hentet ved og kørt til kantstenen (eller hvor en almindelig taxi ville holde) på den adresse, du bestiller turen fra og til.” En almindelig taxi vil på en adresse køre så tæt på som muligt. Ved fx et plejecenter vil kantstenen være ved hovedindgangen.
Unødvendige opkald skaber kø
Vi modtager en del henvendelser på telefonen, som drejer sig om emner, Driftscentret ikke kan hjælpe med. Disse opkald skaber kø på telefonen. Vi oplister derfor en række eksempler på henvendelser, som vi ikke kan hjælpe med i håb om, at nedbringe antallet af disse:
- Hvorfor skal jeg køre tomkørsel fra X: Planlægningssystemet optimerer hele tiden på kørslen, og det betyder, at vognløbene hele tiden ændrer sig i løbet af dagen
- Kan du lukke mig i morgen/ændre åbningstid: Du bedes sende en mail i stedet
- Kan du rette kontaktnummeret på vognen resten af ugen: Du bedes sende en mail i stedet
- Kan ikke finde adressen, min GPS virker ikke: Du bedes kontakte din vognmand eller en kollega
- Jeg tror ikke min pris/afregning er rigtig: Du bedes kontakte vognafregningen på mail i stedet
Generelt gælder det, at du skal kontakte Driftscentret i situationer, hvor du er i tvivl, oplever fejl i køreordren eller har behov for hjælp. Alt sammen situationer, som drejer sig om kørslens udførsel her og nu.
Normalisering af driften
Efter halvanden år med restriktioner og begrænsninger i driften, som følge at Covid-19, er det med stor glæde at Midttrafik kan oplyse, at vi nu er tæt på normal drift. Som følge af de seneste bekendtgørelser fra transportministeriet samt sundhedsstyrelsen, har Midttrafik i dialog med Præhospitalet besluttet at gennemføre følgende ændringer:
- Med virkning fra d. 30. juni 2021, ændrede Midttrafik serviceniveauet for patientkørsel til det normale serviceniveau, hvor patienterne må afleveres 60 minutter før behandling og afhentes max. 60 minutter efter behandling. Siden foråret 2020 har serviceniveauet være 30 minutter før og efter, af hensyn til at minimere smittespredningen.
- Fra den 1. august 2021 må alle pladser i vognen, inklusive forsædet igen benyttes.
Der er fortsat krav om at kunder og chauffør skal anvende mundbind eller visir ved ind og udstigning.
Telefonstatistik og rettidighed
2. kvartal 2021 (april – juni): | - |
---|---|
Antal besvarede kald på vognmandslinjen | 27001 |
Gennemsnitlig ventetid | 53 sekunder |
Besvaret indenfor 60 sek. | 66,9 % |
Rettidig afhentning | 93,81 % af alle kunder afhentet til tiden |
Rettidig aflevering | 96,02 % af alle kunder afleveret til tiden |
.
God sommer
Redaktørerne holder sommerferie, og derfor vil vi gerne ønske alle en dejlig sommer, og vi vender tilbage med et nyt nummer midt i august.