Flextrafik nyhedsbrev
Juni 2020
Afhentning på sygehusene
Når du skal hente en kunde på sygehuset, er det meget vigtigt at sige patientens fulde navn, så det er den rigtige patienter, du får med i bilen. Hvis en patient ikke reagerer, så henvend dig venligst til personalet, eller dernæst altid ringe til Driftscentret inden du går fra afdelingen.
Rygning Holstebro Sygehus
Vi er blevet gjort opmærksomme på, der ofte ryges udenfor især indgang B og C på Holstebro Sygehus. På hospitalets område er der rygezoner, hvor det er tilladt at ryge. Skilte viser vej til rygezonerne. Rygezonerne skal overholdes.
Akut kørsel for AMK (Akut Medicinsk Koordinering)
Hver enkelt opkald til AMK-vagtcentralen visiteres på baggrund af en sundhedsfaglig vurdering. Det er jævnligt, at Flextrafik udfører kørsel for AMK med patienter, der ikke har behov for en ambulance. Disse kørsler kan også foregå sent om aftenen, om natten og tidligt om morgenen.
Det er derfor vigtigt for Midttrafik at understrege, hvis din bil eller vogngruppe er åben for kørsel, så skal kørslen, som vognen tildeles, udføres.
Indgang A på Silkeborg Sygehus spærret
Silkeborg Sygehus indgang A (hovedindgangen) er spærret fra den 8. juni 2020 til 6. juli 2020, da der opsættes et telt på P-pladsen foran indgang A, som skal fungere som venteværelse. Det betyder, at du på alle ture via indgang A fra mandag den 8. juni 2020 skal aflevere/afhente via indgang C (også selvom indgang A er angivet i køreordren).
Der opsættes skiltning med henvisning til indgang C hurtigst muligt.
Stop i buslommer
Generelt er det kun busser, der må standse i en buslomme. Men der er én vigtig undtagelse! Vogne med Flextrafik-skilte må nemlig gerne holde i en buslomme i forbindelse med, at kunder hentes eller afsættes, når stoppestedet fremgår af køreordren. Du må dog kun holde i buslommen på det aftalte tidspunkt for afhentning/aflevering. Umiddelbart efter, at kunden er hjulpet ind eller ud af bilen, skal du forlade buslommen.
Kør venligst så langt frem i buslommen som muligt.
Tak for indsatsen!
Midttrafik vil gerne sige en kæmpe tak til chauffører og vognmænd, som i hele den forgangne periode med nedlukninger, solokørsler og ændrede forhold på sygehusene har haft mulighed for at hjælpe med at opretholde kørslen for Midttrafik under de anderledes forhold.
Tak for indsatsen!