Flextrafik nyhedsbrev
Uge 18 - 2019
Brug kundens fulde navn
Indenfor de sidste par uger har vi desværre haft flere sager, hvor chauffører har fået den ”forkerte” kunde med i bilen. Når du henter kunder på sygehuse, i lægehuse osv., skal du, på bedst mulig måde, sikre dig, at det er den ”rigtige” kunde, du henter. Brug altid kundens fulde navn, når du henvender dig i venteværelset eller til personalet.
Den gode historie
Vi har fået en hilsen fra en patient, som gerne vil give en STOR ROS til en chauffør, som kørte hende hjem til Viborg efter behandling.
Patienten har skrevet til Midttrafik, at chaufføren bare var helt fantastisk, både over for hende og de 2 andre passagerer. Han var meget let at tale med og meget omsorgsfuld.
Midttrafik har selvfølgelig viderebragt patientens ROS til chaufføren, som blev både glad og stolt.
Classic Race Aarhus 17. - 19. maj
I forbindelse med Classic Race Aarhus vil der være afspærringer omkring Mindeparken i perioden 17. maj til 19. maj. Du kan se reguleringerne på nedenstående link.
Trafikregulering - Classic Race
Bemærk venligst, at adgang til Stefanshjemmet, Carl Nielsens Vej 2, 8000 Aarhus C., er via Kongevejen og videre ind på Villastien. Carl Nielsens Vej er afspærret.
Invalide parkeringspladser kræver særlig tilladelse
Vær opmærksom på at det kun er indehavere af et handicapparkeringskort, der har ret til at parkere på de særligt afmærkede handicappladser. Vi må IKKE, selvom vi køre handicapkørsel.
Større arrangementer i slutningen af maj
Fra 30. maj til 2. juni er der igen Kræmmermarked på Tangkrogen i Aarhus og i samme periode, dog kun til og med 1. juni er der ”Hede Rytmer” i Silkeborg.
Kundens ganghjælpemiddel
Når du opdager at oplysningerne i køreordren, om kundens ganghjælpemiddel ikke stemmer overens med virkeligheden, vil vi gerne vide det, så hvis, der er andre bestilte ture, så kan vi få dem rettet.
Opdatering af navigation
Det er vigtigt at sikre dig, via din vognmand, at din navigation er fuldt opdateret, så du kan finde de adresser, du skal bruge.
Kursus/informationsmøde 7. maj AFLYST
Pga. for få tilmeldinger er kurset aflyst, men der er stadig ledige pladser den 14. maj.
Kursus/informationsmøde 14. maj
Den 14. maj holder vi kursus/informationsmøde for chauffører og vognmænd, der har hjemzone i Region Midtjylland. Kurset indeholder generel information om kørselstyperne, Midttrafiks forventninger til chaufførerne, daglig drift og ”tips og tricks”. Kursusmaterialet er opdateret i marts 2019.
Kurset henvender sig primært til de chauffører og vognmænd der ikke tidligere har deltaget, men alle er selvfølgelig velkomne.
Midttrafik byder på kaffe, sandwich og sodavand under kurset. Mødested og tidspunkt: Midttrafik, Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg, kl. 16.00 – 19.00. Tilmelding til kurset den 14. maj: Tilmelding - Midttrafik senest den 7. maj.
Serviceniveau på kørselstyperne
Herunder er en oversigt over de enkelte kørselstyper:
Patientkørsel | Handicap kørsel | Kommunal kørsel - som Lægekørsel / genoptræning | Flextur | Flexbus |
---|---|---|---|---|
Gadedør i gadeplan | Gadedør i gadeplan | Gadedør i gadeplan | Ved kantsten | Ved stoppested |
Sygehusadresse efterfulgt af .SR angiver, at kunden skal hentes eller følges på afdelingen | Lægekørsel er altid afhentning og aflevering i venteværelse | Der står altid et rutenummer på køreordren: Fx -705Brund |
Er der angivet et telefonnummer på køreordren, skal kunden ringes op minimum 5 minutter før afhentning. Dette gælder alle kørselstyper.