Flextrafik nyhedsbrev

Uge 2 - 2019

Julekørsel 2018
”Glade jul, dejlige jul…” kunne godt være overskriften på jule- og nytårskørslen 2018/2019. Tak for en rigtig god indsats alle dage, men måske især den 24. december og natten derpå.

Der blev afviklet i alt 2.547 handicapture og 261 patientbefordringsture. Og afviklingen skete uden de store udfordringer. Vi har efterfølgende kun modtaget to henvendelser vedr. kørslen den 24. december.

Der skal derfor lyde en stor tak til alle, der deltog i julekørslen. De øvrige juledage og dagene omkring nytår er ligeledes afviklet i god ro og orden. Midttrafik er nu i gang med at gøre afregningen færdig for december inkl. tillæg, der gives for dagene omkring jul/nytår jfr. udbuddet.

Flextur
Der er sket ændringer i Flexturs betjeningen i Aarhus og Norddjurs Kommuner fra 1. januar 2019.

Aarhus kommune har blandt andet valgt at ændre nedlægge Flextur punktet ved Skejbycenteret, og til gengæld oprette et nyt ved Aarhus Universitetshospital, Skejby, Indgang G. Der er desuden ændret lidt på byzonen, således nogle ture, der før var til billig takst, nu er til dyr takst - og omvendt.

I Norddjurs Kommune er prisen ændret fra 4 kr. til 7 kr. pr. km. Det gælder også for den aftale, der er mellem Norddjurs- og Syddjurs Kommune.

Alle ændringer omkring Flextur kan ses her midttrafik.dk/flextrafik/flextur/

Kørsel med berusede
Du har altid ret til at vurdere, om det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt at medtage en person, der optræder synligt beruset. Man skal som udgangspunkt altid tage hensyn til sin egen og andre kunders sikkerhed. En synlig beruset person kan have svært ved at tage vare på sig selv, og her er du forpligtet til at hjælpe, enten ved at kunden kommer med i vognen, eller chaufføren sikrer, der tilkaldes hjælp fra anden side.

Glemte sager
Tjek altid om kunderne har fået alle deres ejendele med ud af vognen, når turen er slut. Det er chaufførens ansvar at levere glemte sager tilbage til kunderne.

Hvis du finder glemte ejendele i vognen, og ikke ved hvem de tilhører, skal du kontakte Driftscentret på tlf. 70 11 22 10. Trafikstyrerne hjælper med at formidle kontakten mellem dig og kunden, så de glemte ejendele kan returneres.

Telefonstatistik december
Besvarede opkald på Midttrafiks vognmandslinje: 7592

Gennemsnitlig ventetid: 55 sekunder

Andel af besvarede kald indenfor 60 sekunder: 65,1 %

Flextrafik har det mål, at 70 % af alle kald besvares inden for 1 minut.