Årsregnskab og året der gik
Midttrafiks bestyrelse har godkendt årsregnskabet for 2018, og Midttrafiks årsrapport kan nu læses i en iPaperversion på midttrafik.dk. Årsrapporten for 2018 indeholder artikler om Midttrafiks aktiviteter, de vigtigste nøgletal og årsregnskabet.
Forårets repræsentantskabsmøde dannede igen baggrund for bestyrelsens godkendelse af årsregnskabet. Repræsentantskabsmødet 16. maj 2019 var et særligt møde, fordi de tekniske direktører fra en række kommuner deltog i mødet. Det har betydning for, at den kollektive trafik får en større forankring i kommunerne.
Årsregnskabet for 2018 endte positivt med et mindreforbrug på 45,4 mio. kr. I trafikselskabet var der et mindreforbrug på 16 mio. kr. Det bliver brugt i 2019 som budgetværn mod regionale besparelser og til at finansiere en række udvalgte projekter. Se hele regnskabet i årsrapporten og læs hvilke faktorer, der påvirker Midttrafiks årsregnskab.
Få et fint tilbageblik på, hvordan året er gået inden for kollektiv trafik i Midtjylland i 2018. Året startede ud med ny bestyrelse, ny salgsstrategi og Takst Vest. Midttrafiks digitale produkter blev videreudviklet og Midttrafik live fik en kundeservicepris. Der blev arbejdet med mobilitetspolitik, ny trafikplan og nye bybusnet. Alle emner er inddelt efter Midttrafiks strategiske mål: Tilfredse bestillere, Tilfredse kunder og Dygtige leverandører.