Højdepunkter i 2019

Digitaliseringen fortsatte ind i 2019. Aarhus sagde farvel til pap-periodekort. Midttrafik live fik nye features, mens Midttrafik app slog salgsrekord og fik Ungdomskort med i billet-porteføljen. Læs om året der gik i overskrifter.

Digitalisering af Aarhus
Sidste etape af takstreformen Takst Vest blev afsluttet, da aarhusianerne sagde farvel til periodekort på pap 17. marts 2019. De cirka 8.000 kunder, der skulle skifte til pendlerkort på Midttrafik app eller rejsekort, kunne ved en vejledningsstand på Midttrafik Kundecenter få hjælp til skiftet. Læs mere 

Letbanen åbner mod Grenaa
30. april kl. 5.51 kørte den første tur fra Aarhus H til Grenaa. Med åbningen mod Grenaa kører Letbanen nu hele den 110 km lange strækning, der var planlagt i etape 1. Åbningen blev fejret 12. maj med et særtog og lokale fester på Letbanens standsningsteder. Læs mere 

Kunderne er glade for Flexbus
En undersøgelse om Flexbus afslørede stor tilfredshed med Flexbus-produktet. 80 % er tilfredse med tilbuddet Flexbus fremfor almindelig bus, 76 % synes det er let at bestille en Flexbus og 36 % vil bruge Flexbus mere end de gør i dag. I gennemsnit bliver kun 8,6 % af de tilbudte ture bestilt af kunder og kørt. Læs mere

Midttrafik, 3F og Dansk PersonTransport – aktion
Midttrafik, fagforeningen 3F og busselskabernes brancheforening var samlet hos Midttrafik for at diskutere bussernes køretider i forhold til chaufførernes arbejdsvilkår på baggrund af 3F’s kampagne ”Tid til at trykke stop”. 130 chauffører indtog trapperne ude foran Midttrafiks hovedkontor for at understrege deres utilfredshed. Læs mere 

Midttrafiks bedste busselskab.
Mørups Turistfart og De Grønne Busser blev kåret til Midttrafiks Bedste busselskab i henholdsvis små og store ruter. Læs mere 

Regionens besparelser
Ruter blev nedlagt og afgange sløjfet, da Region Midtjyllands besparelser på 60 mio. kr. blev implementeret til køreplanskiftet 30. juni 2019. Mange kommuner valgte Flexbus som et alternativ til faste busafgange. Læs mere 

Herning nyt bybusnet
Herning fik nyt bybusnet i forbindelse med køreplanskiftet 30. juni 2019. For mange kunder betød det kortere rejsetid til og fra Herning Centrum og mere tid til at skifte bus på Herning Station. Læs mere 

Rute 100 gennem busgaden
Rute 100 blev første blå bus i Busgaden i Aarhus 11. august 2019. Som et forsøg kører rute 100 gennem busgaden på de fleste afgange for at stabilisere rettidigheden på ruten. Læs mere 

Elbusser
Fire elbusser kom i drift i Aarhus 11. august 2019. Elbusserne er de første busser i Midttrafiks område, der hverken udleder luftforurenende stoffer eller CO2 i driften. Læs mere 

Smukfest
For Midttrafik er Smukfest en enestående mulighed for at servicere kunder, der ikke normalt rejser med kollektiv trafik. I år var der opgraderet både på drift og markedsføring. Det gav et smukt resultatLæs mere 

USB-stik i alle nye kontrakter
Et succesfyldt forsøg har banet vejen for, at USB-stik bliver standard i alle Midttrafiks busser i nye kontrakterLæs mere 

Passagerpulsens Initiativpris 2019
Midttrafiks straksgodkendelse af rejsegarantien var nomineret til Passagerpulsens Initiativpris, der hylder de gode, kundevendte tiltag, trafikselskaberne lancerer.

Midttrafik live opdatering
Midttrafik live er fortsat nem og enkel at bruge, men den er blevet smartere. Nyt er søgefunktionen, der hurtigt viser kunden relevante busser og stoppesteder i nærheden, og fjerner alt det på live-kortet, kunden ikke har brug for. Letbanens stoppesteder er kommet med på live-kortet og viser, om Letbanen kommer til tiden, eller om afgangen er aflyst.

Sidste nye tiltag kommer på gaden her i december. Kunderne får en påmindelse, når bussen eller Letbanen nærmer sig stoppestedet. Så behøver de ikke holde øje med bussen, men kan fx læse en bog, se et afsnit af yndlingsserien eller bare lukke øjnene og slappe af, mens de venter. Kunden får også besked, hvis bussen er forsinket eller Letbanen er aflyst. Rejseplanen har en funktion, der minder om det, men her tages ikke højde for forsinkelser. Midttrafik live er derfor den første app i Danmark, der påminder kunderne ud fra realtid. 

Salgsrekord på Midttrafik app
Valget faldt flest gange på Midttrafik app, da kunderne skulle vælge mellem et pendlerkort på Midttrafik app eller på rejsekort. I oktober blev der med 14.695 solgte pendlerkort i Midttrafik app slået salgsrekord. Den tidligere salgsrekord var på cirka 13.900 pendlerkort. Midttrafik er det trafikselskab, der sælger flest pendlerkort på app i Jylland og Fyn og har overgået DSB, der sælger i alle trafikselskaber.

Ungdomskort på app
Ungdomskortet blev digitaliseret i oktober 2019. Med Ungdomskort i Midttrafik app får de unge kortere leveringstid, mulighed for at betale med MobilePay, selfiefunktion og mulighed for at ændre fremtidige perioder direkte i app’en. Læs mere