Kom nemt videre - Midttrafik app

Vi kender det alle sammen. Nogle situationer er så akavede og pinlige, at man ønsker sig langt væk. Pinlige situationer er temaet i kampagnen for Midttrafik app, som kan opleves i busserne og på de sociale medier lige nu. Budskabet er simpelt. Kom nemt videre med Midttrafik app. Køb billet når som helst, hvor som helst.

Midttrafik app er populær hos kunderne
Kampagnen skal udbrede kendskabet til den populære app, som siden lanceringen i 2016 har udviklet sig til en bestseller hos Midttrafiks kunder. Midttrafik app tegner sig i dag for den største omsætning, fordelt på Midttrafiks billetmedier.

De op mod 25.000 daglige kunder købte billetter for 18 mio. kr. i august måned, fordelt ud på enkeltbilletter, klippekort, særlige billetter og pendlerkort. 70 % af kunderne betaler med MobilePay.

Den store succes vidner om, at det er et godt produkt, og Midttrafik vil gerne give flere kunder en god oplevelse. Samtidig er budskabet til ikke-kunder, at det er nemt at bruge den kollektive trafik.

Kampagnen vises på mange medier
Kunderne vil møde kampagnen på hængeskilte, infoskærme og plakater i busserne. På Midttrafik Kundecenter er der plakater, roll-upbanner og et stort udendørs banner på Aarhus Rutebilstation.

På de sociale medier kan både kunder og ikke-kunder få et smil på læben, når filmen om fyren i den lidt prekære situation afspilles på Facebook og YouTube. Senere i uge 39 og 40 bliver kampagnen fulgt op ad plakater i læskærme.

Som noget nyt arbejder Midttrafik med influencers. YouTuber-duoen ”Kender du det” er sat på sagen og laver underholdende videoer om personlige pinlige situationer, hvor det også er rart at komme nemt videre med Midttrafik app. YouTube-videoer henvender sig til den unge målgruppe, men Midttrafiks knap 24.000 følgere på Facebook kan opleve videoerne på Midttrafiks Facebookside i forbindelse med kampagnen.

PS.
Midttrafik vil i løbet af efteråret installere USB-stik i en række busser som et forsøg. Forsøget skal imødekomme kundernes ønske om opladning af telefoner og tablets, mens de rejser. Bliver forsøget en succes, bliver der installeret USB-stik i alle Midttrafiks busser. Og en tungtvejende barriere for ikke at vælge Midttrafik app forsvinder.