Flextur Ung i Favrskov Kommune
Når du bor i Favrskov Kommune og har et Ungdomskort, kan du køre gratis med Flextur.
Flextur Ung har ikke en fast køreplan. Du bestiller selv turen fra og til den adresse, du ønsker. Fx til og fra vennerne, sport, biffen eller noget helt andet.
Turen skal bestilles senest en time før, du ønsker at blive hentet.
Du kan køre gratis med Flextur Ung i hele Favrskov Kommune, fx når du skal besøge vennerne, til sport, i biffen eller noget helt andet.
Du kan bruge gratis Flextur Ung:
- På hverdage i tidsrummet kl. 18.00 - 23.00
- I weekender og på helligdage i tidsrummet kl. 6.00 - 24.00 (undtagen 24. og 31. december)
Flextur Ung kan ikke bruges til ture internt i byområderne Hinnerup, Hammel og Ulstrup. Men du kan selvfølgelig godt blive kørt til og fra byområderne.
I Hadsten by kan du køre fra/til de to knudepunkter Hadsten St. (du bliver hentet på nordsiden ved knudepunktsskiltet) og Ellemosevej 29.
Hvis du har brug for en Flextur udenfor de ovenfor nævnte tidsrum, skal du bestille og betale for en almindelig Flextur
Flextur Ung er en forsøgsordning, der løber frem til januar 2022 i Favrskov Kommune.
Oprettelse
Før du kan bestille din første tur, skal du oprette dig som bruger.
- Opret dig som bruger her
- Du modtager en e-mail fra Favrskov Kommune med et kundenummer og pinkode
- Herefter kan du logge ind på Midttrafiks selvbetjeningsside og bestille din tur
Vi anbefaler, at du tilmelder SMS-påmindelse, når du opretter dig som bruger. Så vil du modtage en reminder dagen før og 15 minutter før din tur.
Oprettelse - hvis du er under 15 år - eller ikke har NemID - og gerne vil køre med Flextur Ung
Hvis du har et Ungdomskort - men er under 15 år - eller ikke har NemID, og ønsker at køre med Flextur Ung, skal dine forældre oprette dig som bruger ved at skrive til Favrskov Kommune, Trafik og Veje, via e-Boks. De skal oplyse følgende:
- Dit navn
- Cpr. nummer
- Vedhæfte billede af dit Ungdomskort (navn og foto synligt)
Så vil du blive oprettet som bruger inden for 5 hverdage.
Bestilling
Du kan bestille på to måder, i app eller online:
- Hent ''Flextrafik" app'en i App Store eller Google Play
Login med kundenummer og pinkode, som du modtog, da du oprettede dig som bruger. - Bestil din Flextur Ung på midttrafik.flextrafik.dk
Login med kundenummer og pinkode, som du modtog, da du oprettede dig som bruger.
Hvis du har brug for vejledning til, hvordan du bestiller online eller i app’en, så kan du ringe på tlf. 87 40 83 00 (tast 6) i tidsrummet kl. 8.00 – 12.00 på hverdage.
Læs mere om bestilling her
Behandling af personoplysninger (Privatlivspolitik Flextrafik)
Hvis du skal have andre med på turen
Hvis du skal have andre med på turen, som ikke har Flextur Ung, er der tre muligheder:
- Du kan ved bestilling oplyse, at du har medrejsende med på turen. Turen for den/de medrejsende koster den pris, som en almindelig Flextur koster i Favrskov Kommune. Betalingen for den/de medrejsende trækkes over dit betalingskort.
- Din(e) medrejsende kan oprette en profil til at bestille Flextur online/på app og betale med betalingskort.
- Din(e) medrejsende kan bestille Flextur på tlf. 87 40 83 00 (tast 2) og betale kontant ved indstigning i bilen.
Hvis du skal have andre med på turen, som også har Flextur Ung:
- De af dine medrejsende, som også har Flextur Ung, skal selv bestille deres tur med eget login for at få turen gratis.
Vær opmærksom på, at når I bestiller jeres Flextur Ung eller Flextur på forskellige måder eller på forskellige logins, kan Midttrafik ikke garantere, at I kommer til at køre i samme bil.
Fornyelse
Du skal forny din Flextur Ung bruger én gang om året senest den dag, du får sommerferie fra skolen.
Du fornyer din tilladelse ved:
- At tage et billede af dit Ungdomskort (navn og foto synligt)
- At sende billederne til flexturung@favrskov.dk. Skriv "Fornyelse bruger Flextur Ung" i mailens emnefelt. I mailen skal du også skrive det kundenummer, som du fik enten ved oprettelsen hos Midttrafik, eller tilsendt fra Favrskov Kommune.
Så bliver din tilladelse fornyet inden for 5 hverdage.
Du kan afbestille din tur samme sted, som du bestilte den (app eller online).
Husk at afbestille din tur senest en time før det aftalte afhentningstidspunkt - så vi ikke kører forgæves for at hente dig.