Ekstra travlhed på telefonerne

Vi oplever meget stor travlhed på telefonerne mandage og tirsdage. Det betyder, at der kan være lang ventetid, når du ringer til os de dage. Hvis du ikke skal bestille en tur til mandag eller tirsdag, opfordrer vi til, at du venter med at ringe til senere på ugen. Vi beklager de gener, det medfører.

Husk, at du altid har mulighed for at bestille dine ture pr. telefon alle ugens 7 dage fra kl. 8.00 – 16.00, eller online hele døgnet på midttrafik.flextrafik.dk

Handicapkørsel

Handicapkørsel er et supplement til den kollektive trafik for borgere i Region Midtjylland, der er svært bevægelseshæmmede og blinde/svagtseende. 

Handicapkørsel omfatter kørsel til alle formål. Fx besøg hos familie, indkøb og kulturelle aktiviteter.

Turen skal bestilles senest to timer før, du ønsker at blive hentet.

headline here
Vigtig information vedr. COVID-19

Flextrafik åbner op for fuld samkørsel og brug af forsæde fra d. 1. august 2021

Fra d. 1. august 2021 åbner Flextrafik igen op for fuld samkørsel og brug af forsæde. Det betyder, at du som kunde vil opleve:

  • At der kan sidde op til fem personer, inkl. dig selv, plus chaufføren i Flextrafik-bilerne
  • At du kan bestille ture med op til tre medrejsende fordelt mellem to betalende gæster + et barn under 15 år eller din visiterede ledsager.
  • At du kan sidde på forsædet igen. Bemærk at forsædet er forbeholdt kunder, som er visiteret hertil af en kommune eller regionen.

 

Fire gratis sommerture med handicapkørsel i juli og august 2021

Med regeringens sommerpakke kan du køre fire gratis sommerture i hele juli og august 2021, hvis du er visiteret til handicapkørsel. De fire ture bliver trukket fra dit årlige turantal, minimum 104 ture pr. år, men du skal ikke betale for kørslen. De fire ture kan bestilles som to x tur/retur eller fire enkelt ture. 

På de fire sommerture med handicapkørsel kan du have en gratis ledsager/medrejsende med, og hver tur må max. være 50 km lang. Hvis du er visiteret til handicapkørsel af en kommune i Region Midtjylland, kan sommerturene kun bestilles til at blive udført inden for Region Midtjyllands område og ikke i resten af Danmark.

Du skal bestille dine fire gratis sommerture med handicapkørsel i Midttrafiks Servicecenter på 87 40 83 00 (tast 1) mellem kl. 08:00 – 16:00 på hverdage. Bestillingen kan ske op til 2 timer før du skal afsted. Husk at oplyse, at der er tale om en ’sommertur’.

Hvis du alligevel ikke skal afsted, skal du huske og afbestille din tur senest 2 timer før afgang på 87 40 83 00 (tast 4). Hvis ikke, bliver turen anset for brugt.

Ændret krav for mundbind/visir i Flextrafik – bruges ved ind- og udstigning fra d. 14. juni 2021

Fra d. 14. juni 2021 ændres kravet om mundbind/visir i den kollektive trafik og Flextrafik.

Fremover er der kun krav om at bære mundbind/visir ved ind- og udstigning af Flextrafik-bilerne. Det samme gælder for Flextrafik-chaufførerne.

Kontant betaling genindføres fra 6. maj 2021

Fra 6. maj 2021 kan du igen betale kontant for din tur, når du bestiller telefonisk.

Af hensyn til dig selv og chaufføren opfordrer vi dog til, at du bestiller din tur online eller via Flextrafik app, hvor du kan tilknytte dit betalingskort.

Bestil dine ture online her

I forbindelse med kontant betaling i bilen opfordrer vi til, at du undgår at læne dig frem mod chaufføren, når du betaler. Du skal også undgå at have andet ansigt-til-ansigt kontakt med de andre kunder i bilen og chaufføren.

Husk, at du skal bære mundbind eller visir i bilen under hele turen, medmindre du er fritaget for det. Brug håndsprit både før og efter din tur.

Se spørgsmål og svar om genindførelse af kontant betaling

Se spørgsmål og svar om perioden med nedlukning af kontant betaling

Kørsel til testcentre og vaccination

Kørsel til testcentre:
Du kan køre med handicapkørsel til testcentre, hvis der er tale om et rutinetjek, fx før lægebesøg.

Du kan ikke køre med handicapkørsel, hvis du har symptomer eller mistanke om, at du er smittet med Coronavirus/Covid-19.

Kørsel til vaccination:
Du kan køre med handicapkørsel til vaccination for Coronavirus/Covid-19.

headline here
Godt at vide
  • Du kan bruge handicapkørsel alle ugens dage kl. 6.00 - 24.00. Der er specielle bestillingsfrister for ture til 24. og 31. december
  • Du bliver kørt i taxa, liftbil eller personbil
  • Bestil turen til den tid, du senest skal være fremme (du kan være fremme op til 30 min. før), eller
  • Bestil turen til den tid, du ønsker at blive hentet (tidspunktet kan blive -15/+45 min. ift. dit ønske)
  • Du får oplyst dit afhentningstidspunkt ved bestilling (bilen kommer -5/+20 min. ift. det oplyste tidspunkt, og du skal stå klar, når bilen kommer)
  • Der kan være andre kunder med bilen, derfor kan turen blive lidt længere (og tage op til dobbelt så lang tid) end den direkte vej fra A til B. Du betaler altid kun for den direkte vej.
  • Kørslen er fra gadedør til gadedør i gadeplan og omfatter kørsel til alle formål. Fx besøg hos familie, indkøb og kulturelle aktiviteter*

*) Ved kørsel til behandling eller terapi fx hos lægen, hospitalet og fysioterapeut skal du kontakte din hjemkommune eller region for at høre, om de dækker din kørsel. Hvis de ikke dækker din kørsel, kan handicapordningen bruges.

Se folder om handicapkørsel (pdf)

Fire gratis sommerture med handicapkørsel i juli og august 2021

Med regeringens sommerpakke kan du køre fire gratis sommerture i hele juli og august 2021, hvis du er visiteret til handicapkørsel. De fire ture bliver trukket fra dit årlige turantal, minimum 104 ture pr. år, men du skal ikke betale for kørslen. De fire ture kan bestilles som to x tur/retur eller fire enkelt ture. 

På de fire sommerture med handicapkørsel kan du have en gratis ledsager/medrejsende med, og hver tur må max. være 50 km lang. Hvis du er visiteret til handicapkørsel af en kommune i Region Midtjylland, kan sommerturene kun bestilles til at blive udført inden for Region Midtjyllands område og ikke i resten af Danmark.

Du skal bestille dine fire gratis sommerture med handicapkørsel i Midttrafiks Servicecenter på 87 40 83 00 (tast 1) mellem kl. 08:00 – 16:00 på hverdage. Bestillingen kan ske op til 2 timer før du skal afsted. Husk at oplyse, at der er tale om en ’sommertur’.

Hvis du alligevel ikke skal afsted, skal du huske og afbestille din tur senest 2 timer før afgang på 87 40 83 00 (tast 4). Hvis ikke, bliver turen anset for brugt.

Hvem kan bruge handicapkørsel?

Handicapkørsel visiteres af din kommune. Når du er visiteret, har du ret til 104 enkeltture pr. kalenderår (borgere i Aarhus kommune har yderligere 21 ture til brug internt i kommunen). Ubrugte ture kan ikke overføres til nyt år. Pr. 1. januar får du på ny 104 ture, og i Aarhus 104 + 21 ture.

Hvis du har behov for fx gratis ledsager, hjælpemidler eller lav vogn, kan du ansøge din kommune om det. I nogle kommuner kan der også visiteres til trappemaskine.

Hvis du som kunde ikke har brugt din handicapkørsel inden for de sidste 3 år, skal du forny din kørselstilladelse hos visitationen i din kommune. 

Velkomstbrev

Når du er blevet visiteret til Handicapkørsel af din bopælskommune, vil du modtage et velkomstbrev med de vigtigste informationer. Velkomstbrevet udsendes af Midttrafik og leveres i e-Boks. Er du fritaget for Digital Post, kommer brevet automatisk pr. post.

Særligt for blinde og svagtseende

Blinde og svagtseende kan bestille en Daisy disk med al information på tlf. 87 40 83 00 (tast 1).

Handicapkørsel på Samsø

headline here
Pris og betaling

Pris

Du betaler minimum 30 kr. og kan for dette beløb køre op til 10 km. Herefter koster turen yderligere 3 kr. pr. km. op til 100 km. Prisen for rejser over 101 km er 9 kr. pr. km, hvis turen udføres af en Flextrafik-vogn.

Hvis I er flere, der bestiller sammen (samme start- og slutadresse), betaler I fuld pris for én person og får 50 % rabat på medrejsende (maks. to stk.). Børn under 15 år eller en visiteret ledsager rejser gratis. I alt må I være fire personer på turen. Læs mere om "antal gæster" her

Når du bestiller en tur, får du oplyst, hvad egenbetalingen er.

Betaling

Du kan betale på følgende måder:

  • Betalingskort
    Betalingskort kan kun bruges ved bestilling online eller via app.

    Du kan bruge Dankort, Visa Dankort, Visa Electron, Vpay, MasterCard, MaestroCard og JCB kort.

    Hvis der ikke er dækning på dit betalingskort, vil du modtage en faktura via E-boks. 

  • Kontant betaling i bilen
    Det er muligt at betale med kontanter i bilen, når du ringer og bestiller turen telefonisk.

    Se spørgsmål og svar om nedlukning af kontant betaling


  • Månedsfakturering
    Månedsfakturering kan både bruges, når du bestiller online, via app og telefonisk.

    Med månedsfakturering modtager du en faktura, hvor alle dine udførte ture for den seneste måned fremgår. Du har mulighed for at tilmelde dine betalinger til betalingsservice, så betalingen fremover foregår automatisk.

    Du kan tilmelde dig månedsfakturering ved at udfylde denne formular eller ved at ringe til Midttrafik på tlf. 87 40 83 00 (tast 1) på hverdage mellem kl. 8.00 – 16.00. 

    Se spørgsmål og svar om månedsfakturering

headline here
Sådan bestiller du (app, online, telefon)

Turen skal bestilles senest to timer før, du ønsker at blive hentet.

Du kan bestille rejser på tre måder:

1. Bestil i app

Hent ''Flextrafik" app'en i App Store eller Google Play

Sådan gør du: 

  • Du skal vælge Midttrafik som dit trafikselskab
  • Login med kundenummer og pinkode, som du modtager via velkomstbrevet og bestil din tur

Se bestillingsfrister herunder.

Vejledning til bestilling i app

Behandling af personoplysninger (Privatlivspolitik Flextrafik)

2. Bestil online

3. Bestil pr. telefon

Ring på tlf. 87 40 83 00 (tast 1) alle ugens 7 dage kl. 8.00 - 16.00.*  

Når du bestiller pr. telefon, kan du kun betale med kontanter til chaufføren. Der gives tilbage op til nærmeste 100 kr.  

Ved bestilling skal du oplyse:

  • Navn og telefonnummer, som chaufføren kan kontakte dig på
  • Nøjagtig start- og slutadresse, samt kommune og postnummer
  • Det tidspunkt, du ønsker at blive hentet eller være fremme på
  • Antal personer, maks. fire
  • Om du medbringer bagage. Chaufføren yder hjælp ved ét stk. bagage maks. 11 kg
  • Medtager du mere end ét stk. bagage, er prisen pr. bagage den samme som prisen for en medrejsende
  • Om du medbringer hjælpemidler, fx rollator eller kørestol

Se bestillingsfrister herunder.

Du kan bestille ture maks. 14 dage frem.

Behandling af personoplysninger (Midttrafiks privatlivspolitik)

* Du kan bestille ture online hele døgnet.

Frister for bestilling

App og online
Du kan bestille din tur i app og online hele døgnet indtil to timer før, du ønsker at blive hentet. 

Hvis du skal rejse i tidsrummet kl. 6.00 - 8.00, skal du bestille din tur senest kl. 23.00 dagen før.

Telefon
Du kan bestille din tur pr. telefon mellem kl. 8.00 - 16.00 indtil to timer før, du ønsker at blive hentet.

Hvis du skal rejse i tidsrummet kl. 6.00 - 8.00, skal du bestille din tur senest kl. 16.00 dagen før.

Rejser over 100 km og i en anden region

Hvis du skal køre med handicapkørsel, og din tur er mere end 100 km lang, eller du skal køre internt i Region Sjælland, gælder nogle særlige regler.

Læs mere om rejser over 100 km her

Faste ture

Ønsker du at lave en aftale om faste ture, skal du ringe til Midttrafik på hverdage mellem kl. 8.00 - 16.00 på tlf. 87 40 83 00 (tast 1). 

Du kan bestille faste ture året ud.

Sms-påmindelse

Hvis du gerne vil modtage en sms-påmindelse om din handicapkørsel, kan du oprette dig her

Se vejledning om sms-påmindelse

headline here
Afbestilling

Frister for afbestilling

Du skal afbestille din handicapkørsel senest én time før det aftalte afhentningstidspunkt. 

App og online

Har du bestilt din handicapkørsel på app eller online, kan du afbestille samme sted.

Se her, hvordan du afbestiller din handicapkørsel på app eller online

Telefon

Har du bestilt din handicapkørsel pr. telefon, skal du afbestille din tur ved at ringe til os på tlf. 87 40 83 00 (tast 4).

Du kan ringe til os og afbestille alle dage mellem kl. 6.00 - 1.00. Oplys det telefonnummer, som du brugte til din bestilling.

Hvis du udebliver fra din bestilte tur, og vi har kørt forgæves, bliver de øvrige ture på den pågældende dag slettet.

headline here
Forsinkelse og rejsegaranti

Du bliver hentet mellem 5 minutter før og 20 minutter efter det aftalte tidspunkt.

Hvis bilen ikke kommer, så kontakt os på tlf. 87 40 83 00 (tast 0).

Husk at have CPR-nummer klar, når du ringer.

Hvis du udebliver fra din bestilte tur, og vi har kørt forgæves, bliver de øvrige ture på den pågældende dag slettet.
 

Mere end 20 minutter forsinket?

Hvis din tur er mere end 20 minutter forsinket, kan du bruge vores rejsegaranti.

Læs mere om rejsegarantien her

headline here
Rejseregler

Bagage

Det er gratis at medbringe bagage, men vejer bagagen over 11 kg, skal du selv kunne løfte bagagen ind/ud af bilen. Husk at oplyse dette ved bestillingen. Ønsker du at medbringe mere end 1 stk. bagage, skal du oplyse det ved bestillingen. Der betales samme pris for ekstra bagage, som der betales for en medrejsende gæst.

Barnevogn og autostole

Du skal selv medbringe en autostol eller selepude til dit barn (under 135 cm), så barnet kan spændes forsvarligt fast under kørslen. Hvis du medbringer barnevogn eller klapvogn, skal dette oplyses ved bestilling. Barnevogn og klapvogn skal kunne klappes sammen.

Dyr

Små dyr i tasker/transportkasser må medbringes, hvis de ikke optager en plads i bilen. Du skal ringe ind til Midttrafik og bestille din tur, hvis du ønsker at medbringe et lille dyr i taske/transportkasse. Service- og førerhunde medtages.

Flere personer i samme vogn

Handicapkørsel er en samkørselsordning. Det betyder, at der kan være flere med i vognen, og at turen kan være længere end den direkte vej fra A til B. Du betaler altid kun for den direkte vej.

Færgeoverfart

Kørsel på øer med kollektiv trafik:

  • Samsø: Kunden forlader bilen og overfart sker for kundens egen regning og egen hjælp.
  • Fanø: Kunden bliver siddende i bilen og kommunen betaler for overfarten.
  • Fur/Venø: Kunden bliver siddende i bilen og kommunen betaler for overfarten.

Øer uden kollektiv trafik: 

  • Kunden køres til færgen og skal selv sørge for videre transport. F.eks.: Tunø, Endelave, Anholt og Hjarnø.


Gæster

Mod betaling kan du tage venner og familie med. Du kan maksimum medtage to betalende gæster + et barn under 15 år eller din visiterede ledsager. I alt maksimum fire personer inkl. dig selv. 

Læs om priser for gæster

Hjælpemidler

Du kan maksimum medtage en elektrisk kørestol eller crosser pr. bestilling, og af sikkerhedsmæssige grunde kan vi ikke medtage benzindrevne crossere.

Hvis du ønsker at medbring en crosser og en (el-)kørestol, skal du ringe ind og bestille din tur på 87 40 83 00 (tast 1).

Kørestol

Din kørestol må maks. måle 80 cm (bredde) x 140 cm (længde), og den samlede vægt for dig og kørestolen må ikke overstige 300 kg. Kørestolen skal også kunne fastspændes under kørslen med sikkerhedsselerne i liftvognen. Hvis kørestolen ikke kan fastspændes med liftvognens sikkerhedsseler, kan Midttrafik ikke tilbyde kørslen.

Kørsel med liftbiler

Det er chaufførens opgave at betjene liften på vognen. Medbringer du elektrisk kørestol eller el crosser, skal du selv manøvrere ind og ud af vognen, samt til og fra. Er du ikke i stand til dette, skal du medbringe en ledsager, som kan hjælpe. I de tilfælde hvor hjælpemidlet nemt kan betjenes bag på stolen med et skubbehåndtag, kan chaufføren hjælpe ind og ud af vognen, samt til og fra. Chaufføren har ansvaret for, at elektroniske kørestole, el crossere, kørestole og kørestolsbrugere er spændt fast.

Løbehjul/el-løbehjul

  • Kan el-løbehjulet/løbehjulet foldes sammen, kan det medtages som normal bagage. Det må maksimalt måle 30 x 60 x 100 cm.
  • Kan el-løbehjulet/løbehjulet ikke foldes sammen sidestilles det med en cykel og kan ikke medbringes.


Trappemaskine

Du kan tilkøbe løft med trappemaskine mod en egenbetaling på 250 kr. pr. løft. Herudover betaler du almindelig egenbetaling for turen. 

Læs mere om befordring med trappemaskine

headline here
Bestilling af handicapkørsel til den 24. december 2021

Bestilling af julekørsel 2021

I perioden fra den 17. november – 16. december 2021 kan du bestille handicapkørsel til den 24. december 2021.