Rejseregler

I Letbanen gælder - med få undtagelser - de samme rejseregler som i vores busser. 

Se de samlede rejseregler


Her kan du se de særlige regler, der gælder for rejser med Letbanen:

headline here
Billettering og billetkontrol

Du skal købe billet, inden du stiger på Letbanen. Der er ingen mulighed for at købe billet i letbanetoget. 

I Letbanen gælder de samme billetter som i vores busser.

Læs mere om billetter og priser i Letbanen

Billetkontrol

Billetkontrol i Letbanen udføres af G4S. Alle kontrollører er forsynet med et særligt legitimationskort.

Det er dit ansvar at have købt den rigtige billet. Hvis du ikke kan fremvise en gyldig billet eller et gyldigt kort ved billetkontrol, vil du få en kontrolafgift. 

Læs mere om billetkontrol

headline here
Cykler

Du kan tage din cykel med i Letbanen, dog ikke på strækningen Skolebakken - Universitetshospitalet i myldretiden (kl. 7.00-9.00 og kl. 15.00-17.00 på hverdage). Cyklen skal placeres i flexarealet.

Husk at købe en cykelbillet i form af en 2-zoners enkeltbillet til voksentakst eller check cyklen ind på dit rejsekort via rejsekortautomaten eller check ind ekstra-kortlæseren på perronen. Du kan ikke betale for cyklen med klippekort.

Specialcykler og cykelanhængere

Det er desværre ikke muligt at medbringe trehjulede voksencykler, varecykler, ladcykler, cykelanhængere eller lignende i Letbanen.

Foldecykel

Du kan medbringe din foldecykel gratis på alle strækninger og i alle tidsrum. Din foldecykel skal være foldet sammen, og den skal placeres under sæderne eller i flexarealet. Foldecykler må maksimalt fylde 115x60x30 cm.

Læs mere om medbringning af cykler

headline here
Dyr

Du kan medbringe små hunde, katte og andre dyr i Letbanen uden betaling, hvis de er anbragt i en håndtaske eller lignende, og hvis de bliver i tasken under hele rejsen.

Hunde, der ikke kan være i en håndtaske, kan medbringes til børnepris. Dette gælder ikke på strækningen Skolebakken - Universitetshospitalet i myldretiden (kl. 7.00-9.00 og kl. 15.00-17.00 på hverdage).

Hunde skal altid holdes i kort snor og må ikke genere de øvrige rejsende eller svine i Letbanen. Dyr må ikke sidde på sæderne. 

Førerhunde/servicehunde

Førerhunde, der er forsynet med skiltet "Manden med den hvide stok", må medtages gratis i Letbanen. Dette gælder også servicehunde, som bærer ID-vest. Ejeren skal kunne vise særlig ID-kort. Førerhunde og servicehunde må også medtages i myldretiden.

headline here
Grupperejser

Du kan ikke reservere plads til grupper på Letbanen. Rejser I mange sammen, anbefaler vi derfor, at I opdeler køb af billet, så gruppen kan dele sig over flere afgange. 

Vi opfordrer samtidig til, at større grupper rejser uden for myldretid (kl. 7.00 – 8.30 og kl 15.00 – 17.00).

Institutioner og virksomheder kan købe billetter til Letbanen på midttrafikbestilling.dk

Du kan checke flere personer ind på dit rejsekort på Letbanens perroner. Vi anbefaler, at du gør det på rejsekort-billetautomater (den store billetautomat) frem for på en kortlæser, da det er lettest. 

Se hvordan, du checker flere personer ind på rejsekort

headline here
Kørestole mv.

Du må gerne have din kørestol med i Letbanen, hvis kravene til kørestolens maksimale størrelse overholdes og pladsforholdene i øvrigt tillader det. 

Du skal være selvhjulpen, fx ved at have en hjælper med.

Kørestolens størrelse: længde: max 140 cm, bredde: max 70 cm, vægt: max 300 kg (inkl. kørestolsbruger).

Kørestolen skal placeres i flexarealet, så brugeren har ryggen i kørselsretningen. Kørestolen skal være bremset. Der er ingen krav om fastspænding. Den skal placeres, så der er fri passage for øvrige passagerer.

Der er maksimalt plads til 4 kørestole i et letbanetog.

Læs mere om tilgængelighed på standsningsstederne

headline here
Tidsgyldighed

Du kan køre på din billet eller dit kort, og skifte bus, tog eller letbane, inden for den tid og det antal zoner, der står på billetten eller kortet. Tidsgyldigheden er beregnet ud fra antallet af zoner. 

Antal zoner Gyldighed
1-2 1 time
3 1 time og 15 min.
4 1 time og 30 min.
5 1 time og 45 min.
6 1 time og 55 min.
7 2 timer og 5 min.
8 2 timer og 15 min.

Hvis du rejser længere end 8 zoner øges gyldigheden med 10 min. for hver zone.

Tidsgyldigheden fremgår af billetten eller kortet.

Du kan forlænge tidsgyldigheden på billetter og kort ved at købe en tillægsbillet

Hvis du f.eks. tilkøber 1 zone til et 3-zoners kort, kan du rejse i 4 zoner samlet set i ét takstområde i 1 time og 30 min. I forbindelse med tilkøb beregnes tidsgyldigheden fra den tidligste angivne tid på billetten eller kortet og i forhold til det samlede antal zoner. Det vil sige, hvis der står kl. 13.00 på billetten eller kortet, men der står kl. 13.15 på tillægsbilletten, og du rejser i 4 zoner, så kan du rejse indtil kl. 14.30.

Du skal påbegynde din sidste rejse, inden tidsgyldigheden udløber*. Du kan frit skifte bus på samme tur og rute inden for tidsgyldigheden. Påstigningstidspunktet beregnes fra bussens planmæssige afgangstid. Det vil sige, at du kan påbegynde din rejse på samme billet eller kort, selvom bussen er forsinket, hvis den planmæssige afgangstid er inden for tidsgyldigheden.

* Ved rejser på rejsekort, skal du afslutte rejsen (checke ud), inden tidsgyldigheden udløber. Ved overskridelse betales for det zoneantal, den samlede rejsetid svarer til. Fx 2 zoners rejse afsluttes efter 1 time og 10 min, hvorfor der betales for 3 zoner.

Særligt for Aarhus Kommune

Rejser du i Aarhus Kommune (zone 301-313) på en enkeltbillet gælder følgende:

  • Køber du din billet i en gul bybus eller i Midttrafik app (enkeltbillet og klippekort), er tidsgyldigheden 2 timer. Det vil sige, at du skal stige af bussen senest på det tidspunkt, der er stemplet på billetten.
  • Køber du din billet i en blå regional bus, i en rejsekort-billetautomat på Letbanens perroner eller i en billetautomat på en togstation, gælder de regionale regler for tidsgyldighed. Det betyder blandt andet, at tidsgyldigheden er afhængig af antal købte zoner. Du skal påbegynde din sidste rejse, inden det tidspunkt din billet udløber (udløbstidspunktet står på billetten).

Rejser du i Aarhus Kommune (zone 301-313), gælder et klip i Midttrafik app 2 timer og 15 min. (2 timer som normale billetter + 15 min., fordi mobilbilletten skal købes inden påstigning). Du skal have afsluttet din rejse, før tidsgyldigheden udløber. Udløber din billet kl. 10.00, skal du være steget af senest kl. 10.00.