Midttrafik app og pendlerkort
Vi vil gerne give dig en så hurtig og præcis hjælp som muligt. Derfor er det vigtigt, at du udfylder alle oplysninger i formularen nederst på siden. Alle felter markeret med * skal udfyldes.
Se hvordan dine personoplysninger behandles i Midttrafiks privatlivspolitik
Vores svartid er syv hverdage.
Normalt koster refusion af pendlerkort et gebyr svarende til prisen for 8 dage. Denne regel er midlertidig ophævet for pendlerkort i Midttrafik app i perioden fra 19. september 2020 til og med 31. august 2021. Det betyder, at vi i en midlertidig periode refunderer alle de dage, du har tilbage på dit pendlerkort.
Ønsker du at få dit pendlerkort refunderet, skal du udfylde formularen nederst på siden.
Skriv i feltet til \"Spørgsmål, ris eller ros\", at du vil have refunderet dit pendlerkort.
Du kan kun benytte denne mulighed, hvis du har kortet i Midttrafik app. (Felterne \"Telefonmodel\" og \"Version\" kan du blot udfylde med et \"x\").
Refusionen beregnes fra den dato, hvor du har udfyldt formularen. Der kan gå nogle dage, før dit pendlerkort bliver deaktiveret. Du må ikke bruge dit pendlerkort længere, når du har søgt om refusion. Gør du det alligevel mister du retten til refusion.
Hvis du har pendlerkortet på rejsekort, skal du kontakte Rejsekort Kundecenter
Hvis du har pendlerkort i DSB app eller Arriva app, skal du kontakte dem
Da vi forventer stor travlhed, kan der gå op til tre måneder, før du får pengene overført til din NemKonto.
Vær opmærksom på, at du ikke modtager en bekræftelse fra Midttrafik, når pengene overføres til din NemKonto.
Før vi refunderer beløbet til din NemKonto indhenter vi dit cpr-nr. i cpr-registret. Vi videregiver ikke dit cpr-nr. til andre.
Du har som registreret altid mulighed for at få indsigt i hvilke oplysninger, vi har registreret om dig, og til at få berigtiget disse oplysninger, hvis de måtte vise sig ikke at være korrekte, jf. persondataloven kapitel 9 og 10.
Hvis du har spørgsmål til Ungdomskort på Midttrafik app, skal du bruge formularen til Ungdomskort
Ønsker du at spærre din konto, skal du blot oplyse navn, email og det telefonnr., der er oprettet i Midttrafik app. Skriv 'Spær konto' under Spørgsmål, ris eller ros.
Se eventuelt, om dit spørgsmål allerede er besvaret under Spørgsmål og svar om Midttrafik app