Køb af rejsehjemmel via Midttrafiks webshop: Oplysninger om vores specifikke behandlinger af dine persondata

Læs mere om dine rettigheder i den generelle privatlivspolitik: https://www.midttrafik.dk/kundeservice/privatlivspolitik/ Uddybning
Hvornår og hvordan indhenter vi dine oplysninger? Når du køber rejsehjemmel på webshop.midttrafik.dk, afgiver du selv dine oplysninger til os, som vi behandler for at kunne administrere dig som kunde. Desuden registrerer vi din IP-adresse ved køb.
Hvilke typer af oplysninger behandler vi om dig? I forbindelse med din brug af webshoppen indsamler og behandler Midttrafik oplysninger, der vedrører dit navn, legitimationsoplysninger i form af fx første eller sidste fire cifre i betalingskort, kørekort, asylansøger i DK, rejsekort, sundhedskort eller pas, e-mail, IP-adresse, betalingsoplysninger, leveringsadresse ved køb af pensionistkort, lokationsdata, rejsehistorik i form af registrering af din egen angivelse af på hvilket stoppested og på hvilket tidspunkt, din rejse forventes at starte og slutte.
Hvad bruger vi oplysningerne til? De indsamlede oplysninger behandles som led i Midttrafiks offentlige myndighedsudøvelse for at sikre varetagelsen af Midttrafiks transportopgaver i forbindelse med salg af rejsehjemmel, samt for at Midttrafik kan yde den bedst mulige service som trafikselskab, udstede kvitteringer, identificere kunderne i forbindelse med supportsager samt opkræve betaling. Oplysningerne behandles desuden for at overholde Midttrafiks retlige forpligtelser.
Hvad er retsgrundlaget? Behandlingen er omfattet af databeskyttelsesforordningen, herunder databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c, databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, samt databeskyttelsesforordningens artikel 5.
Er der andre modtagere af dine oplysninger? Modtagere af oplysninger kan være andre offentlige myndigheder, fx politimyndigheden ved anmeldelse af fraud eller lignende, samt Midttrafiks valgte betalingsløsning.
Hvor længe opbevarer vi dine oplysninger? Vi opbevarer dine oplysninger så længe det er nødvendigt til de formål der er beskrevet og for at opfylde vores journaliseringspligt og bogføringspligt.