Udbudsprocesser via Ethics: Oplysninger om vores specifikke behandlinger af dine persondata

Læs mere om dine rettigheder i den generelle privatlivspolitik: https://www.midttrafik.dk/kundeservice/privatlivspolitik/ Uddybning
Hvornår og hvordan indhenter vi dine oplysninger? Vi behandler de oplysninger som afgives af jer som tilbudsgiver i forbindelse med deltagelse i Midttrafiks udbud via udbudsplatformen Ethics. Det vil sige de basisoplysninger I har indtastet i Ethics samt oplysninger i tilbudsmaterialet, ESPD, serviceattest mv. Det er således oplysninger der stammer fra jer som tilbudsgiver eller fra offentlige myndigheder.
Hvilke typer af oplysninger behandler vi om dig? Oplysningerne kan omfatte navn, adresse, telefonnummer, email, fødselsdato, stilling/titel, CV, nummerplade, bankoplysninger samt oplysninger fra SKAT og oplysninger om strafbare forhold mv. i en serviceattest. Kategorier af registrerede kan omfatte ansvarlige ledere, kontaktpersoner og ansatte hos jer som tilbudsgiver. Når I afgiver tilbud hos Midttrafik, frabeder vi os at modtage CPR-numre (fx i CV).
Hvad bruger vi oplysningerne til? Vi behandler dine personoplysninger i forbindelse med gennemførsel af udbud og efterfølgende administration af et eventuelt kontraktforhold.
Hvad er retsgrundlaget? Midttrafiks retsgrundlag for behandling af dine personoplysninger er Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e.
Er der andre modtagere af dine oplysninger? Vi deler normalt ikke dine oplysninger med andre. Vi gør dog for en god ordens skyld opmærksom på, at materialet som udgangspunkt er omfattet af aktindsigt med de undtagelser som lovgivningen fastsætter hertil. Leverandøren som driver Ethics-portalen er vores databehandler og er underlagt vores instruks samt skriftlig databehandleraftale.
Hvor længe opbevarer vi dine oplysninger? Vi opbevarer dine oplysninger så længe det er nødvendigt til de formål der er beskrevet og for at opfylde vores journaliseringspligt.